Hvorfor uddannelse er vigtig i Danmark
Det danske samfund beskrives ofte som et videnssamfund. Det betyder, at viden og kompetencer er afgørende for mange job. De fleste job kræver i dag en uddannelse, og uddannelse er som udgangspunkt gratis i Danmark. Derfor spiller uddannelse en central rolle i livet for både unge og voksne.
Ungdomsuddannelser
Efter folkeskolen vælger langt de fleste unge en ungdomsuddannelse. Der findes to hovedtyper:
- De gymnasiale uddannelser – forbereder til videregående uddannelse.
- Erhvervsuddannelser – kombinerer skole og praktik og fører til job som faglært.
Derudover findes der særlige tilbud som FGU og STU, der hjælper unge videre mod uddannelse eller job.
FGU – forberedende grunduddannelse
FGU er for unge under 25 år, der hverken er i gang med en ungdomsuddannelse eller har et job og som har brug for ekstra støtte for at blive klar til uddannelse eller beskæftigelse. Formålet er at gøre de unge klar til at starte på en ungdomsuddannelse eller komme i job.
STU – særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse
STU er for unge under 25 år med særlige behov, som ikke kan gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse. Formålet er at gøre de unge så parate som muligt til voksenlivet og eventuelt videre uddannelse eller job. STU giver dog ikke i sig selv direkte adgang til andre uddannelser.
De gymnasiale uddannelser
De gymnasiale uddannelser forbereder især til videregående uddannelse. Undervisningen foregår typisk på gymnasier eller erhvervsskoler, og på offentlige gymnasier er undervisningen gratis. Der findes fire gymnasiale uddannelser:
- stx – almen studentereksamen
- hhx – merkantil studentereksamen
- htx – teknisk studentereksamen
- hf – hf-eksamen
Stx, hhx og htx varer tre år, mens hf varer to år. Alle fire uddannelser afsluttes med en eksamen, som giver adgang til videregående uddannelse.
Stx – almene gymnasium
På stx bygger man videre på fag fra grundskolen, fx dansk, sprog, historie, samfundsfag, matematik, fysik, kemi og biologi. Uddannelsen afsluttes med en studentereksamen.
Hf – toårig gymnasial uddannelse
Hf har stort set de samme fagtyper som stx, men er særligt rettet mod korte og mellemlange videregående uddannelser på professionshøjskoler og erhvervsakademier.
Hhx – handelsgymnasiet
Hhx fokuserer på fag inden for handel og økonomi, fx afsætning og international økonomi, kombineret med sprog, matematik og samfundsfag. Uddannelsen tages på et handelsgymnasium og afsluttes med en merkantil studentereksamen.
Htx – teknisk gymnasium
Htx har fokus på naturvidenskab og teknologi, men indeholder også fag som matematik og sprog. Undervisningen foregår på et teknisk gymnasium, og uddannelsen afsluttes med en teknisk studentereksamen.
Erhvervsuddannelserne
En erhvervsuddannelse henvender sig til unge og voksne, der vil have en praktisk rettet uddannelse, der fører til job som faglært. Der findes over 100 forskellige erhvervsuddannelser inden for bl.a.:
- kontor, handel og forretningsservice
- fødevarer, jordbrug og oplevelser
- teknologi, byggeri og transport
- sundhed, omsorg og pædagogik
Uddannelserne kan føre til job som fx mekaniker, elektriker, social- og sundhedsassistent, kok, murer, frisør, landmand, butiksassistent og mange flere.
Opbygning: grundforløb og hovedforløb
En erhvervsuddannelse består typisk af:
- Grundforløb – skoleundervisning på en erhvervsskole.
- Hovedforløb – en kombination af skoleperioder og praktisk oplæring i en virksomhed.
Har man en uddannelsesaftale med en virksomhed, får man løn både i oplæringen og i skoletiden. Hvis det ikke lykkes at finde en læreplads, kan oplæringen i mange tilfælde foregå på et skoleoplæringscenter, hvor man får skoleoplæringsydelse i stedet for løn.
En erhvervsuddannelse kan vare mellem 1½ og 5½ år, afhængigt af uddannelsen.
Eud, euv og eux
Erhvervsuddannelserne findes i forskellige spor:
- eud – for unge
- euv – for voksne over 25 år
- eux – kombinerer erhvervsuddannelse med gymnasiale fag
Med en eux får man både svendebrev og en erhvervsfaglig studentereksamen, som giver direkte adgang til job og mulighed for videregående uddannelse.
Videregående uddannelser
Mange, der har taget en gymnasial uddannelse – og nogle fra erhvervsuddannelserne – fortsætter på en videregående uddannelse. De fleste videregående uddannelser er gratis for borgere i Danmark og EU.
De enkelte uddannelser har særlige adgangskrav. Det kan fx være krav om bestemte fag på gymnasiet eller et vist karaktergennemsnit.
Erhvervsakademier
På erhvervsakademier kan man tage erhvervsakademiuddannelser, som typisk varer omkring to år. De uddanner til konkrete job og brancher, fx laborant, el-installatør eller job i bank og finans.
Professionshøjskoler
På professionshøjskoler kan man tage en professionsbachelor. Mange professionsbachelorer arbejder senere inden for det offentlige, fx som folkeskolelærere, sygeplejersker, pædagoger, jordemødre, socialrådgivere eller fysioterapeuter. Uddannelserne varer normalt tre til fire år og indeholder praktik.
Universiteter
På universiteter kan man tage lange videregående uddannelser, fx inden for:
- sundhedsvidenskab (fx medicin)
- samfundsvidenskab (fx jura eller økonomi)
- humaniora (fx sprog eller historie)
- naturvidenskab (fx biologi, fysik eller kemi)
- kunst og design
- teknisk videnskab (fx ingeniøruddannelser)
En bacheloruddannelse tager typisk tre år, og en efterfølgende kandidatuddannelse tager omkring to år.
Økonomisk støtte – SU
Studerende på godkendte uddannelser kan få økonomisk støtte fra staten, kaldet SU (Statens Uddannelsesstøtte). Man kan få SU, hvis man er indskrevet på en SU-berettiget uddannelse, er studieaktiv og ikke tjener for meget ved siden af.
Udenlandske statsborgere kan i nogle tilfælde få samme støtte som danske, hvis de opfylder særlige betingelser.
Voksen- og efteruddannelse
I Danmark er der fokus på livslang læring. Voksne med uddannelse og erhvervserfaring kan videreuddanne sig gennem fx:
- Diplomuddannelser – deltidsuddannelser på niveau med bachelor, som typisk varer tre år på deltid og er brugerbetalte.
- AMU-kurser – korte arbejdsmarkedsuddannelser, især for faglærte og ufaglærte, fx inden for handel, administration, byggeri, transport, køkken og industri.
Voksne kan også styrke grundlæggende færdigheder:
- FVU-kurser – for voksne med behov for bedre færdigheder i fx læsning, skrivning eller regning.
- OBU – ordblindeundervisning for voksne, der er ordblinde.
- AVU – almen voksenuddannelse med fag på grundskoleniveau, fx dansk, engelsk, tysk og matematik.
AVU kan tages på forskellige niveauer, og det højeste niveau giver god overgang til hf.
Hvad skal du kunne til prøven?
Til medborgerskabsprøven er det især vigtigt, at du kan:
- forklare forskellen på ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser og videregående uddannelser
- kende de fire gymnasiale uddannelser: stx, hhx, htx og hf
- beskrive, hvad en erhvervsuddannelse er, og hvordan den er opbygget
- vide, hvad SU er, og at uddannelse normalt er gratis
- forklare, at der findes mange muligheder for voksen- og efteruddannelse
Hvis du kan sætte ord på disse elementer med dine egne formuleringer, er du godt forberedt på uddannelsesdelen af medborgerskabsprøven.