Uddannelse i Danmark

Hvorfor uddannelse er vigtig i Danmark

Det danske samfund beskrives ofte som et videnssamfund. Det betyder, at viden og kompetencer er afgørende for mange job. De fleste job kræver i dag en uddannelse, og uddannelse er som udgangspunkt gratis i Danmark. Derfor spiller uddannelse en central rolle i livet for både unge og voksne.

Ungdomsuddannelser

Efter folkeskolen vælger langt de fleste unge en ungdomsuddannelse. Der findes to hovedtyper:

Derudover findes der særlige tilbud som FGU og STU, der hjælper unge videre mod uddannelse eller job.

FGU – forberedende grunduddannelse

FGU er for unge under 25 år, der hverken er i gang med en ungdomsuddannelse eller har et job og som har brug for ekstra støtte for at blive klar til uddannelse eller beskæftigelse. Formålet er at gøre de unge klar til at starte på en ungdomsuddannelse eller komme i job.

STU – særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse

STU er for unge under 25 år med særlige behov, som ikke kan gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse. Formålet er at gøre de unge så parate som muligt til voksenlivet og eventuelt videre uddannelse eller job. STU giver dog ikke i sig selv direkte adgang til andre uddannelser.

De gymnasiale uddannelser

De gymnasiale uddannelser forbereder især til videregående uddannelse. Undervisningen foregår typisk på gymnasier eller erhvervsskoler, og på offentlige gymnasier er undervisningen gratis. Der findes fire gymnasiale uddannelser:

Stx, hhx og htx varer tre år, mens hf varer to år. Alle fire uddannelser afsluttes med en eksamen, som giver adgang til videregående uddannelse.

Stx – almene gymnasium

På stx bygger man videre på fag fra grundskolen, fx dansk, sprog, historie, samfundsfag, matematik, fysik, kemi og biologi. Uddannelsen afsluttes med en studentereksamen.

Hf – toårig gymnasial uddannelse

Hf har stort set de samme fagtyper som stx, men er særligt rettet mod korte og mellemlange videregående uddannelser på professionshøjskoler og erhvervsakademier.

Hhx – handelsgymnasiet

Hhx fokuserer på fag inden for handel og økonomi, fx afsætning og international økonomi, kombineret med sprog, matematik og samfundsfag. Uddannelsen tages på et handelsgymnasium og afsluttes med en merkantil studentereksamen.

Htx – teknisk gymnasium

Htx har fokus på naturvidenskab og teknologi, men indeholder også fag som matematik og sprog. Undervisningen foregår på et teknisk gymnasium, og uddannelsen afsluttes med en teknisk studentereksamen.

Erhvervsuddannelserne

En erhvervsuddannelse henvender sig til unge og voksne, der vil have en praktisk rettet uddannelse, der fører til job som faglært. Der findes over 100 forskellige erhvervsuddannelser inden for bl.a.:

Uddannelserne kan føre til job som fx mekaniker, elektriker, social- og sundhedsassistent, kok, murer, frisør, landmand, butiksassistent og mange flere.

Opbygning: grundforløb og hovedforløb

En erhvervsuddannelse består typisk af:

Har man en uddannelsesaftale med en virksomhed, får man løn både i oplæringen og i skoletiden. Hvis det ikke lykkes at finde en læreplads, kan oplæringen i mange tilfælde foregå på et skoleoplæringscenter, hvor man får skoleoplæringsydelse i stedet for løn.

En erhvervsuddannelse kan vare mellem 1½ og 5½ år, afhængigt af uddannelsen.

Eud, euv og eux

Erhvervsuddannelserne findes i forskellige spor:

Med en eux får man både svendebrev og en erhvervsfaglig studentereksamen, som giver direkte adgang til job og mulighed for videregående uddannelse.

Videregående uddannelser

Mange, der har taget en gymnasial uddannelse – og nogle fra erhvervsuddannelserne – fortsætter på en videregående uddannelse. De fleste videregående uddannelser er gratis for borgere i Danmark og EU.

De enkelte uddannelser har særlige adgangskrav. Det kan fx være krav om bestemte fag på gymnasiet eller et vist karaktergennemsnit.

Erhvervsakademier

På erhvervsakademier kan man tage erhvervsakademiuddannelser, som typisk varer omkring to år. De uddanner til konkrete job og brancher, fx laborant, el-installatør eller job i bank og finans.

Professionshøjskoler

På professionshøjskoler kan man tage en professionsbachelor. Mange professionsbachelorer arbejder senere inden for det offentlige, fx som folkeskolelærere, sygeplejersker, pædagoger, jordemødre, socialrådgivere eller fysioterapeuter. Uddannelserne varer normalt tre til fire år og indeholder praktik.

Universiteter

På universiteter kan man tage lange videregående uddannelser, fx inden for:

En bacheloruddannelse tager typisk tre år, og en efterfølgende kandidatuddannelse tager omkring to år.

Økonomisk støtte – SU

Studerende på godkendte uddannelser kan få økonomisk støtte fra staten, kaldet SU (Statens Uddannelsesstøtte). Man kan få SU, hvis man er indskrevet på en SU-berettiget uddannelse, er studieaktiv og ikke tjener for meget ved siden af.

Udenlandske statsborgere kan i nogle tilfælde få samme støtte som danske, hvis de opfylder særlige betingelser.

Voksen- og efteruddannelse

I Danmark er der fokus på livslang læring. Voksne med uddannelse og erhvervserfaring kan videreuddanne sig gennem fx:

Voksne kan også styrke grundlæggende færdigheder:

AVU kan tages på forskellige niveauer, og det højeste niveau giver god overgang til hf.

Hvad skal du kunne til prøven?

Til medborgerskabsprøven er det især vigtigt, at du kan:

Hvis du kan sætte ord på disse elementer med dine egne formuleringer, er du godt forberedt på uddannelsesdelen af medborgerskabsprøven.